A. Gå til
sidetop |
|
Absolut fugtighed |
Luftens fugtighed
angivet som gram vanddamp pr.
m3 luft. |
Absolut nulpunkt |
Den laveste temperatur
der kan forekomme (-273,15°C), ved hvilken et stofs molekyler er i
fuldstændig ro. |
Adiabatiske
processer |
Processer, hvor der ikke udveksles varme (energi) med
omgivelserne. Se tøradiabatisk
proces og fugtadiabatisk
proces. |
Advektion |
Horisontal (vandret) luftstrømning på stor skala. |
Advektionståge |
Tåge, som opstår
i et varmt fugtigt luftlag, der strømmer hen over et koldere
underlag. |
Aerosoler |
Naturligt forekommende eller menneskeskabte svævende partikler i
atmosfæren
såsom vulkansk aske, støv, saltkrystaller, pollen, røg
osv. |
Albedo |
Den brøkdel af den indkomne stråling der
reflekteres fra jordoverfladen. |
Almindelig
cirkulation |
Omfatter atmosfærens
fremherskende cirkulationer og vindsystemer.
Kan overordnet inddeles i tre cirkulationer, der i det væsentligste er
bestemt af temperaturforskellene mellem de ækvatoriale og de polare
egne. |
Altocumulus |
Lammeskyer, der er mellemhøje lagskyer med bølgeformet struktur.
Højde normalt 2-7 km over jorden. |
Altostratus |
Tågeagtige mellemhøje lagskyer uden tydelig struktur. Højde
normalt 2-7 km over jorden. |
Ambolt |
Skærm af cirrusskyer,
der danner den øverste del af store byge- og tordenskyer. Ambolten består
af iskrystaller. |
Anabatisk vind |
Opstigende vind, i modsætning til katabatisk
vind. Udtrykket anvendes normalt kun om vinde, som stiger op langs
bjergsider som resultat af kraftig opvarmning af disse. |
Anemometer |
Vindhastighedsmåler. |
Aneroidbarometer |
Barometer
uden væske. Måler lufttrykket
ved dets påvirkning af en lufttæt dåse med tynde vægge. |
Anticyklon |
Se
højtryk. |
Arktikluft |
Luftmasse af
arktisk oprindelse. |
Atmosfære |
Lag af gasarter, der omgiver Jorden. Er inddelt i troposfæren,
stratosfæren,
mesosfæren,
ionosfæren
og exosfæren.
Nedadtil afgrænset af jordoverfladen, opadtil diffus. |
Atmosfærisk tryk |
Se
lufttryk. |
Aurora Borealis |
Se
nordlys.
Sydlys betegnes Aurora Australis. Fællesbetegnelsen er
polarlys. |
B. Gå til
sidetop |
|
Bagsidevejr |
Vejret efter passage af en koldfront.
Karakteriseret ved klart vejr med byger og
forholdsvis kraftig stødende vind. |
Barograf |
Instrument, der løbende registrerer lufttryk på
en papirstrimmel. |
Barometer |
Lufttrykmåler. Barometre inddeles i typer afhængigt af det fysiske
måleprincip, fx aneroid-
og kviksølvbarometre. |
Beauforts
vindskala |
Vindstyrkeskala oprindeligt baseret på søens tilstand udtrykt i en
skala fra 0-12. Skalaen er et udtryk for vindens kraft. Se også vindstyrke
og lufttæthed. |
Betinget instabil |
Atmosfære med et temperaturfald opefter på mellem 0,5°C
og 1°C/100m. I en atmosfære med sådanne temperaturforhold kan
mættet luft stige til vejrs. Konvektion
er altså betinget af, at luften er mættet med vanddamp. |
Bisole |
Optisk fænomen i form af lysende pletter på begge eller kun den
ene side af Solen. Fænomenet skyldes lysets brydning i iskrystaller i cirrostratusskyer. |
Bjergvind |
Dannes pga. uens afkøling af bjerg og dal og dermed luften i
umiddelbar kontakt med disse. Blæser fra bjergene ned ad bjergsiderne om
natten. Se også katabatisk
vind. |
Blomkålskyer |
Se
cumulus. |
Byge |
Nedbør fra bygeskyer, hyppigst cumulonimbus. |
Bølgebevægelser |
På
polarfronten
dannes polarfrontlavtryk med tilhørende varm- og koldfronter,
som til sammen danner mindre bølger på polarfronten. Selve polarfronten
(skillezonen mellem polarluft og
tropikluft)
kan også danne bølge på større skala, som resulterer i fx frembrud af
polarluft langt sydpå over kontinenterne, mens tropikluften presser
frontzonen længere mod nord over oceanerne. |
C. Gå til
sidetop |
|
Celsiusskala |
Temperaturskala foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har et
nulpunkt ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens 100°C repræsenterer
vands kogepunkt. Skalaen er positiv ved varmegrader og negativ ved
kuldegrader. |
Chill-faktor |
Ækvivalent temperatur,
der i stille vejr giver samme afkøling af menneskekroppen som den, man
oplever når man samtidig eksponeres for lave temperaturer og vind. Jo mere
det blæser, jo koldere føles det ved samme temperatur. |
Chinook |
Föhnvind i Rocky
Mountains. |
Cirrocumulus |
Også kaldet makrelskyer.
Højtliggende lagskyer med tydelig bølgeformet struktur. De består af
iskrystaller og befinder sig normalt mellem 5-13 km over
jordoverfladen. |
Cirrostratus |
Også kaldet slørskyer.
Højtliggende tågeagtige skyer uden tydelig struktur. De befinder sig
normalt i en højde af 5-13 km og består af iskrystaller. Solen ses
tydeligt igennem, og lysets brydning i iskrystallerne danner til tider en
halo. |
Cirrus |
Også kaldet fjerskyer.
Højtliggende hvide iskrystalskyer, der ofte er fjerformede. Højde normalt
5-13 km over jordoverfladen. |
Cirrusskærm |
Se
ambolt. |
Contrailskyer |
Se
kondensationsstriber. |
Corioliskraft |
Den kraft, der pga. Jordens rotation får vinde og havstrømme til
at afbøje. På den nordlige halvkugle sker afbøjningen til højre og på den
sydlige til venstre. |
Cumulonimbus |
Bygesky, der opstår ved videreudvikling af cumulus. I
toppen ses en cirrusskærm,
der også kaldes ambolten. Kan i
Danmark opnå en vertikal udstrækning på 12-15 km. |
Cumulus |
Optårnede skyer med tydelige konturer, der er dannet ved konvektion
i ustabil
luft. Skyerne, der også kaldes blomkålskyer
består af vanddråber. |
Cyklon |
Et
lavtrykssystem (-område), men også betegnelse for et tropisk uvejr i
området omkring Det Indiske Ocean. |
D. Gå til
sidetop |
|
Dalvind |
Dannes pga. uens opvarmning af bjerg og dal og dermed luften i
umiddelbar kontakt med disse. Blæser fra dalen op ad bjergsiderne om
dagen. Se også anabatisk
vind. |
Damp |
Et
stofs luftformige tilstand (fx vanddamp). Vanddamp er gennemsigtigt dvs.
kan ikke ses i modsætning til skyer og tåge, der består af vanddråber
eller iskrystaller. |
Damptryk |
Tryk udøvet af dampe (fx vanddamp). |
Diffus stråling |
Den nedadrettede spredte og reflekterede solstråling,
som kommer fra hele horisonten undtagen direkte fra Solen. |
Direkte
solstråling |
Den nedadrettede solstråling
direkte fra Solen. |
Dis |
Nedsat sigtbarhed (mere end 1000 meter) pga. vanddråber i atmosfæren.
Se også tåge. |
Downburst |
Kraftig nedadrettet luftstrøm i forbindelse med kraftige
bygeskyer, cumulonimbus.
Udgør en risiko for startende og landende fly. |
Drivhuseffekt |
Atmosfærens
evne til at lade Solens stråler slippe igennem, mens Jordens udstråling af
varme hæmmes. |
Dug |
Afsætning af vand ved kondensation
(fortætning)
af vanddamp på
en overflade. |
Dugpunkttemperatur |
Den temperatur,
som luften skal nedkøles til for at blive mættet med vanddamp uden
ændring af vanddampmængden. Bliver temperaturen lavere end dugpunktet,
fortættes vanddampen til vanddråber. |
Dust devil |
Støvhvirvel; partikler af støv eller sand, som løftes fra jorden i
form af en hvirvlende søjle af varierende højde med lille diameter og mere
eller mindre lodret akse. |
Dynamiske tryk |
Betegnelse for høj- og lavtryk, hvis
eksistens er betinget af stadige bevægelser i atmosfæren
på stor skala. Polarfrontlavtryk og de subtropiske højtryk er eksempler på
dynamiske tryksystemer. |
E. Gå til
sidetop |
|
ECMWF |
Engelsk forkortelse for "European Centre for Medium-Range Weather
Forecasts" (Det fælleseuropæiske meteorologicenter i Reading,
England). |
El Niño |
Uregelmæssig havstrøm, der med mellemrum optræder i Stillehavet.
Navnet betyder "drengebarnet" pga. hyppig optræden ved juletid. Fænomenet
er en del af et større system, kaldet "Den sydlige Oscillation". I
forbindelse med El Niño optræder anormale vejrsituationer i
Stillehavsområdet. |
Elektromagnetisk
stråling |
Elektromagnetisk energi, som udstråles fra ethvert legeme, hvis temperatur
er højere end det absolutte
nulpunkt. Den omfatter hele strålingsspektret fra de korteste til de
længste bølgelængder og afhænger af legemets temperatur således, at jo
varmere legeme, jo større energi og jo kortere bølgelængde. |
Engelsk hytte |
Se
termometerhytte. |
ESA |
Engelsk forkortelse for "European Space Agency" (Den
fælleseuropæiske rumorganisation, der er det europæiske modstykke til den
amerikanske organisation NASA). |
EUMETSAT |
Engelsk forkortelse for "EUropean Organisation for the
Exploitation of METeorological SATellites" (Den europæiske
rumorganisation, der specificerer, etablerer og driver operationelle
rumbaserede systemer til overvågning af vejr, klima og
miljø). |
Evaporation |
Se
fordampning. |
Evapotranspiration |
Sammensat af evaporation
og transpiration;
den samlede fordampning fra jordoverfladen og det, som gror
derpå. |
Exosfære |
Den yderste sfære i Jordens atmosfære.
Mængden af partikler pr. rumfangsenhed er meget lille, og Jordens
tiltrækningskraft er så ringe, at partikler, der bevæger sig opad, kan
forsvinde ud i verdensrummet. Exosfæren begynder ca. 700 km over
Jorden. |
F. Gå til
sidetop |
|
Fahrenheitskala |
Temperaturskala, der mest benyttes i USA. Vands frysepunkt er i
denne skala fastsat til 32°F og kogepunktet til 212°F. Skalaen er
oprindelig defineret ud fra salmiakmættet vands frysepunkt (0°F) og
menneskets legemstemperatur (100°F). Fahrenheit kan omregnes til Celsius
ved først at trække 32 fra Fahrenheit-temperaturen, gange resultatet med 5
og til sidst dividere med 9. |
Faldvind |
Se
katabatisk
vind. |
Fata Morgana |
Optisk fænomen i form af luftspejlinger,
der skyldes, at lys - pga. særlige temperaturforhold i atmosfæren -
udbreder sig langs krumme og til tider flere samtidige baner. |
Finregn |
Nedbør i form
af meget små vanddråber med en diameter mindre end 0,5 mm. Der falder ofte
en meget lille nedbørmængde
af varierende intensitet. En tommelfingerregel er, at hvis dråberne er så
små, at de ikke laver ringe i vandpytter, er der tale om
finregn. |
Fjerskyer |
Se
cirrus. |
Fordampning |
Proces, hvor vand bliver til vanddamp og
blander sig med luften. Processen bruger energi. |
Fordampningståge |
Tåge dannet ved,
at luften bliver mættet ved tilførsel af vanddamp. Se
også mosekonebryg
og sørøg. |
Fortætning |
Se
kondensation. |
Friktion |
Gnidningsmodstand. |
Frisk vind |
Vindstyrke
5 Beaufort;
8-11 m/s. |
Front |
Grænsezone mellem forskellige luftmasser. |
Frontlavtryk |
Vandrende lavtryk
(dynamisk lavtryk) dannet i forbindelse med bølgebevægelse
på en eksisterende front, fx polarfronten.
Lavtrykkets frontsystem består af en varmfront og
en koldfront,
der adskiller kolde og varme luftmasser. |
Frontnedbør |
Nedbør fra frontskyer, oftest varmfrontskyen, nimbostratus. |
Frost |
Temperaturer
under frysepunktet, dvs. den temperatur, hvor vand fryser til
is. |
Frosttåge |
Se
iståge. |
Fugtadiabatisk
proces |
Proces, der bestemmer, hvor stor temperaturfaldet hhv.
temperaturstigningen vil være i opstigende eller nedsynkende mættet luft,
hvor der ikke sker varmeudveksling med omgivelserne. Ved opstigning af
mættet luft frigøres ved kondensation
af vanddamp
latent (bunden) varme, hvorfor temperaturfaldet bliver mindre end i tør
umættet luft (tøradiabatisk
proces). Temperaturændringen i mættet luft er ca. 0,5°C pr. 100 meters
højdeændring. |
Fugtighed |
Luftens indhold af vanddamp. |
Föhn |
Varm og tør luftstrømning i form af en faldvind på
læsiden af et bjerg. |
G. Gå til
sidetop |
|
Geostrofisk vind |
Den vind, der over
friktionslaget blæser parallelt med rette og parallelle isobarer og
vinkelret på trykgradienten,
der er lige så stor og modsat rettet corioliskraften.
På den nordlige halvkugle vil lavtryk
befinde sig til venstre og højtryk til
højre i forhold til den geostrofiske vinds
udbredelsesretning. |
Globalstråling |
Summen af direkte
og diffus
solstråling. |
Gradientvind |
Den vind der over
friktionslaget blæser parallelt med krumme "parallelle" isobarer; på
den nordlige halvkugle mod uret (cyklonalt) omkring lavtryk og med
uret (anticyklonalt) om højtryk. |
GTS |
Engelsk forkortelse for "Global Telecommunication System" (Det
verdensomspændende kommunikationsnetværk til udveksling af meteorologiske
data). |
Gustfront |
Grænseområde i en vis afstand fra et bygeområde eller en cumulonimbus,
hvor den kølige nedsynkende og udstrømmende luft møder den varme
indstrømmende luft, hvorved en front dannes,
ofte med kraftige vindstød til
følge. |
H. Gå til
sidetop |
|
Hadley-cirkulation |
Cirkulationsmønster i atmosfæren med
opstigning over den intertropiske
konvergenszone i troperne, nedsynkning over det subtropiske
højtryksbælte og tilbagestrømning med passatvindene. |
Hagl |
Isklumper, der dannes i kraftige opvinde i cumulonimbus. |
Halo |
Lysende ring omkring Solen eller Månen. Dannes ved lysets brydning
i iskrystaller i cirrostratusskyer.
Kan være varsel om at et nedbørområde er undervejs. |
Havgus |
Tåge over land nær
en kyst. Bruges om en kold tåge, der bevæger sig fra havet ind over
land. |
Havtåge |
Tåge over hav
dannet ved advektion af
varm og fugtig luft hen over et koldt havområde. Mest almindelig i danske
farvande fra senvinter til forsommer, når der samtidig er advektion af
varmluft fra sydvest. |
Hectopascal |
International enhed til måling af lufttryk.
Forkortes hPa. 1 hPa er det samme som 1 millibar =
1/1000 bar. |
HIRLAM |
Engelsk forkortelse for "HIgh Resolution Limited Area Model"
(vejrprognosemodel, der dækker et begrænset udsnit af kloden og bl.a.
benyttes i Danmark under navnet DMI-HIRLAM). |
Hurricane |
Amerikansk betegnelse for en tropisk orkan i eller
omkring Nordamerika. |
Hygrograf |
Instrument, som løbende registrerer luftfugtigheden
på en papirstrimmel. |
Hygrometer |
Instrument til måling af fugtighed. |
Høj snefygning |
Snefygning
op over øjenhøjde - ved luftfartsobservationer dog mindst 2 meter over
terræn. |
Højdekort |
Oversigtskort visende tryksystemernes placering og udseende i
forskellige trykhøjder. Kortene tegnes for konstante tryk, fx et 500 hPa
kort svarende til ca. 5 km's højde. |
Højtryk |
Område med højt lufttryk. I
højtryksområder synker luften normalt ned, og disse områder er derfor ofte
præget af smukt vejr med få skyer. |
Højtryksryg |
Udløber fra et højtryk.
|
Hård vind |
Vindstyrke
6 Beaufort;
11-14 m/s. |
I. Gå til
sidetop |
|
ICAO |
Engelsk forkortelse for "International Civil Aviation
Organization" (Den internationale luftfartsorganisation under
FN). |
Insolation |
Den indstrålede energi fra Solen et givet sted på
Jorden. |
Instabil
lagdeling |
En
tilstand, der optræder ved temperaturfald med højden på mere end
1°C/100 meter, hvorved tør luft kan stige frit til vejrs (konvektion). |
Instabil luft |
Se
ustabil
luft. |
Intertropisk
konvergenszone |
Det område hvor passatvindene
"støder sammen" (konvergerer) også kaldet Det Ækvatoriale Lavtryksbælte.
Der er generelt opstigning af luft, og denne konvektion
udgør en del af Hadley-cirkulationen. |
Inversion |
Vejrsituation, hvor temperaturen
i dele af atmosfæren
stiger med højden. Kan over storbyer give smogproblemer, da lodrette
(vertikale) luftstrømninger forhindres af inversionslaget. Luftlaget
bliver meget stabilt og kan blive liggende længe. |
Ionosfæren |
Atmosfærens
yderste lag, der strækker ca. fra 80 km til atmosfærens ydre diffuse
grænse. Polarlysene
forekommer i ionosfæren. |
IPCC |
Engelsk forkortelse for "Intergovernmental Panel on Climate
Change" (Det internationale klimapanel under FN). |
Is |
Frosset vand - altså vand i fast form. Ferskvand fryser
almindeligvis ved 0°C. Vand der er flydende ved temperatur
under nul grader betegnes som underafkølet.
Underafkølet nedbør kaldes isslag. |
Iskorn |
Underafkølet
regn, som fryser på vej til jordoverfladen. Det er kugleformede
gennemskinnelige hårde iskugler, der populært sagt er frosne
regndråber. |
Isnåle |
Små iskrystaller i form af plader eller stave, der mest forekommer
i stabilt vintervejr, ofte ved skyfri himmel. |
Isobar |
Linie på et vejrkort
gennem punkter med samme lufttryk. |
Isohyet |
Linie på et kort gennem punkter med samme nedbør. |
Isoterm |
Linie på et vejrkort
gennem punkter med samme temperatur. |
Isslag |
Underafkølet nedbør i form
af regn eller
finregn,
der hurtigt fryser til is ved sammenstød
med faste genstande. |
Iståge |
Tåge bestående af
iskrystaller. Optræder i reglen kun ved meget lave temperaturer
(-20°C eller lavere). |
J. Gå til
sidetop |
|
Jetstrøm |
Langstrakt, smal og kraftig luftstrøm i de øvre luftlag, der
hovedsagelig blæser fra vest mod øst. Jetstrømmen følger
luftmassegrænserne - fronterne - i
deres bølgebevægelse
rundt om Jorden. |
Jordtåge |
Lav tåge, der når en
højde på max. 2 m over land og 10 m over hav. Sigtbarheden
angives over tågen. |
Jævn vind |
Vindstyrke
4 Beaufort;
6-8 m/s. |
K. Gå til
sidetop |
|
Katabatisk vind |
Vind, der blæser ned ad en bjergside. Relativ kold faldvind
forårsaget af, at luft ved kontakt med et højereliggende koldt plateau er
blevet afkølet til lavere temperatur
end den omliggende "fri" atmosfære,
hvorved den bliver tungere og "falder" ud over dette plateaus "kant". I
modsætning til anabatisk
vind. |
Kelvinskala |
Temperaturskala, der bygger på samme relative inddeling som Celsiusskalaen.
Den har dog ingen negative værdier, da nulpunktet ligger ved det absolutte
nulpunkt. |
Kiming |
Horisont eller synsvidde. |
Knob |
Enhed for bl.a. vindhastighed
i den maritime verden. 1 knob = sømil/time, hvilket er det samme som 0,52
m/s. |
Kold luftmasse |
Luftmasse,
der er koldere end den overflade, den bevæger sig hen over. |
Kold okklusion |
Okklusion,
hvor koldluften på bagsiden af koldfronten
er koldere end koldluften foran varmfronten. |
Koldfront |
Grænse mellem en relativ kold og en relativ varm luftmasse,
hvor koldluften fortrænger varmluften. |
Kondensation |
Fortætning
af vanddamp til
vanddråber. |
Kondensationskerne |
Mikroskopisk partikel, fx støv eller salt, hvorpå vanddamp kan
fortættes til små vanddråber. |
Kondensationsstriber |
Hvide striber af skyer efter fly i stor højde ved temperaturer
under -35°C. Vanddamp fra
flyets motor fryser til is. |
Kontinental
luftmasse |
Luftmasse
dannet over land, sædvanligvis ret tør |
Konvektion |
Proces, hvor der i opadstigende luftstrømme gennem fordampning
og fortætning
udveksles energi (varme) mellem forskellige niveauer af
atmosfæren. |
Konvektionsregn |
Regn fra konvektive
skyer, cumulonimbus,
altså regnbyger. |
Konvektive skyer |
Skyer af cumulusfamilien dannet ved konvektion
i en instabil eller betinget
instabil atmosfære. |
Kornmod |
Lyset fra fjerne lyn, der ikke kan
høres eller ses direkte, men som oplyser atmosfæren. |
Kornsne |
Små, hvide, uigennemsigtige korn, der er frosne dråber af finregn. |
Kuling |
Vindstyrke
7-9 Beaufort;
14-24 m/s. |
Kviksølvbarometer |
Barometer
med kviksølv i et langt rør, hvis ene ende er lukket og den anden
nedsænket i en skål med kviksølv. Opfundet af den italienske
videnskabsmand Evangelist Torricelli i 1643. |
L. Gå til
sidetop |
|
Labil luft |
Se
ustabil
luft. |
Lagskyer |
Strukturløse skyer, der
danner et mere eller mindre sammenhængende skydække. Se også stratus. |
Laminar strømning |
Strømning i luft eller væske, som sker uden blanding og
hvirveldannelse - modsat turbulent
strømning. |
Lammeskyer |
Se
altocumulus. |
Landbrise |
Opstår om aftenen og om natten pga. uens afkøling af land og hav.
Blæser fra land og ud over havet. Er som regel ikke så kraftig som det
modsatte fænomen - søbrisen. |
Latent varme |
Energi, der tilføres luften, når dens indhold af vanddamp
fortættes. Kaldes også for bunden varme - varme (energi), der tilføres,
når vand fordamper, og som atter frigives, når vanddampen fortættes til
vand (dråber). |
Lav snefygning |
Snefygning under øjenhøjde - ved luftfartsobservationer dog under
2 m over terræn. |
Lavtryk |
Områder med lavt lufttryk. I
lavtryk er der normalt en udbredt opstigning af luft, hvorved der dannes
skyer og nedbør. For at
et område benævnes som lavtryk, skal trykket ikke være mindre end en
bestemt værdi, men blot lavere end lufttrykket i omkringliggende
områder. |
Lavtrykstrug |
Udløber fra et lavtryk. |
Ledningsevne |
Proces, hvor varme overføres gennem genstande eller tilgrænsende
medier. |
Let vind |
Vindstyrke
3 Beaufort;
3-5 m/s. |
Luft |
Naturligt forekommende blanding af gasarter, især ilt og kvælstof.
Atmosfærisk luft indeholder desuden små mængder argon, kuldioxid, ozon og vanddamp samt
aerosoler
i form af støv, saltkrystaller, pollen osv. |
Luftmasse |
Sammenhængende område i atmosfæren
med relativt ensartede meteorologiske egenskaber. Dannes, når luften
forbliver over et geografisk stort ensartet område i længere tid, som det
fx er tilfældet med de store stationære højtryksområder. |
Luftmassegrænse |
Grænse mellem to forskellige luftmasser,
også kaldet en front. |
Luftspejling |
Optisk brydningsfænomen i atmosfæren i
det væsentlige bestående af rolige eller blafrende, enkelte eller
sammensatte, opretstående eller spejlvendte, lodret formindskede eller
forstørrede (spejl)billeder af fjerne genstande, som synes forskudt fra
deres sande positioner (se Fata
Morgana). |
Lufttryk |
Vægten af den luftsøjle, som hviler på 1
cm2 af en vandret flade. Luftrykket - der måles
i hectopascal
- aftager opefter med ca. 1 % pr. 80 meters stigning. |
Lufttæthed |
Antal "luftmolekyler" pr. rumfangsenhed udtrykt ved deres vægt
(opgives normalt i kg/m3 eller g/cm3
). Ved jordoverfladen er luftens tæthed (densitet) ca. 1,2
kg/m3. |
Lyn |
Udladning (kraftig gnist) af statisk elektricitet i atmosfæren
mellem skyer
indbyrdes eller mellem sky og jord. |
Lysende natskyer |
Skyer, der kan
minde om tynde cirrus, men
normalt med en blålig, sølvskinnende eller nogle gange orange til rød
farve, som ses imod nattehimlen, når Solen er mellem 5 og 13 grader under
horisonten. Deres højde er målt til mellem 75 og 90 km (250.000 og 300.000
ft). Skyernes sammensætning er ukendt, men noget tyder på, at de består af
meget fint kosmisk støv. |
M. Gå til
sidetop |
|
Makrelskyer |
Se
cirrocumulus. |
Maksimumtemperatur |
Den højest målte lufttemperatur inden for et givet tidsrum
(normalt et døgn). |
Mesosfæren |
Det lag af Jordens atmosfære,
der ligger over stratosfæren. |
Metar |
Meddelelse i kodeform, der benyttes til at formidle meteorologiske
observationer fra lufthavne. |
Meteorologi |
Videnskaben om atmosfæren og dens forandringer. |
Midnatssol |
Solskin, også ved midnat, kan om sommeren opleves en eller flere
nætter nord for polarcirklen. Langs den nordlige polarcirkel er Solen ved
midsommer (Sankt Hans) kun en nat helt over den nordlige horisont. Længere
mod nord bliver perioden med midnatssol gradvis længere. Ved Nordpolen er
Solen på himlen døgnet rundt i hele sommerhalvåret. Tilsvarende er der
midnatssol syd for den sydlige polarcirkel, når der er sommer på den
sydlige halvkugle. |
Millibar |
Tidligere benyttet enhed for lufttryk, se
hectopascal. |
Minimumtemperatur |
Den lavest målte lufttemperatur inden for et givet tidsrum (typisk
et døgn). |
Monsun |
Årstidsbestemt vind, der opstår som følge af uens opvarmning og
afkøling af hav og land. Om sommeren strømmer luften fra havet ind over
land og om vinteren omvendt. |
Mosekonebryg |
Fordampningståge,
der breder sig over søer, moser og enge når vandet i disse er betydelig
varmere end omgivelserne. Når dette er tilfældet, vil vanddamp fra
overfladen fortættes til tåge. |
Mætningsdamptryk |
Det tryk, som dampene over en væske udøver, når der er ligevægt
imellem det antal molekyler, som forlader væsken (fordamper), og det
antal, som genindtræder i væsken (fortættes). Se også tilstandsformer. |
N. Gå til
sidetop |
|
Nedbør |
Vand, der frigives fra atmosfæren
og rammer jordoverfladen (havoverfladen) som regn, slud, sne eller hagl. |
Nedbørmængde |
Den totale mængde nedbør, som når
jord/havoverfladen et givet sted i en given periode. Den udtrykkes ved den
"dybde" (normalt i millimeter), hvormed nedbøren (i flydende form) ville
dække jordoverfladen, hvis den blev liggende uden at sive ned eller
fordampe. |
Nedbørmåler |
Instrument til måling af nedbør både i
flydende og fast form. |
Nettostråling |
Forskellen imellem nedad- og opadrettet stråling. Se
også elektromagnetisk
stråling. |
Nimbostratus |
Regnskyer med stor vertikal udstrækning. Giver ofte jævn dagsregn.
Forekommer især ved varmfronter; højde 1-3 km. |
NOAA |
Engelsk forkortelse for "National Oceanographic and Atmospheric
Administration", som er den amerikanske styrelse for meteorologi og
oceanografi. |
Nordlys |
Partikelstråling hidrørende fra kraftige vulkanagtige udbrud på
Solens overflade, der ved kollision med luftmolekyler i den øverste del af
atmosfæren
får disse til at udsende lys på samme måde, som det sker i et neonrør.
Kaldes også polarlys. Polarlys over den nordlige halvkugle kaldes også Aurora
Borealis. |
Normaler |
Gennemsnit over en årrække (typisk 30 år). |
O. Gå til
sidetop |
|
Okklusion |
Sammensmeltning af fronter, der opstår, når en koldfront
indhenter en varmfront. |
Orkan |
Vindstyrke
12 Beaufort;
mere end 33 m/s. |
Orografisk nedbør |
Nedbør fra
orografiske skyer, der dannes ved at fugtig luft afkøles på vej over en
forhindring, fx en bjergkæde. |
Orografiske skyer |
Skyer dannet
ved, at luft er tvunget til vejrs under passage af bakker eller bjerge og
dermed afkølet. Sådanne skyer er ikke nødvendigvis i kontakt med
overfladen, men kan forekomme i ét eller flere lag op til endog meget
store højder. |
Overisning |
Afsætning af is på udsatte overflader, som rammer eller rammes af
underafkølede
vanddråber (fra nedbør, skyer eller tåge). Luftfartøjer er (ifølge
sagens natur) særligt udsatte. |
Ozon |
I
kemisk henseende en særlig form for ilt, hvor molekylet består af tre
iltatomer (O3). Ozon i stratosfæren har bl.a.
den egenskab, at det virker stærkt absorberende på den kortbølgede
("skadelige") del af Solens ultraviolette lys. Ozon er giftig, og når den
optræder i troposfæren, er den skadelig for mennesker, dyr og
vegetation. |
Ozonhul |
Betegnelse for område i stratosfæren,
hvor der er mindre ozon end normalt. |
P. Gå til
sidetop |
|
Passatvinde |
Vinde, som
vedholdende blæser fra vendekredsene
mod Ækvator, fra
nordøst på den nordlige halvkugle (nordøstpassaten) og fra sydøst på den
sydlige (sydøstpassaten). |
Perlemorsskyer |
Skyerne - der også kaldes stratosfæreskyer - kan minde om cirrus eller altocumulus
lenticularis, men fremviser et meget markant perlemorsskær. De stærkeste
farver ses, når solen er adskillige grader under horisonten. Deres højde
er målt til mellem 21 og 30 km (70.000 og 100.000 ft). Deres sammensætning
er ukendt, men det antages, at de består af vanddråber eller kugleformede
ispartikler. |
Piteraq |
Grønlandsk navn på kraftig faldvind, som
ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen. Se også katabatisk
vind. |
Pitoraq |
Grønlandsk for storm fra
højlandet. |
Pluviograf |
(Selv)registrerende regn/nedbørmåler. |
Pluviometer |
Regn/nedbørmåler. |
Polar kontinental
luftmasse |
Dannes i polare højtryksområder over kontinenter. |
Polar maritim
luftmasse |
Dannes i polare højtryksområder over åbent hav. |
Polare lavtryk |
Gruppe af lavtryk, der
dannes, når arktiske luftmasser strømmer ud over en relativt varm
havoverflade. De minder om tropiske
cykloner, da de ligesom disse får hovedparten af deres energi ved
fordampning/fortætning af havvand. Deres udstrækning er nogle få hundrede
kilometer. |
Polarfront |
Frontalzone, der adskiller polare og tropiske luftmasser.
Polarfronten præger vejret med hurtigt vandrende lavtryk og
ustadigt vejr. |
Polarluft |
Luftmasse
med dannelsesomåde over polare egne. På den nordlige halvkugle findes
polarluften nord for polarfronten og påvirker derfor typisk vejret i
Danmark, når en koldfront
har passeret. |
Polarlys |
Se
nordlys og
sydlys. |
Prognose |
Forudsigelse. I meteorologien bruges ordet almindeligvis i
forbindelse med numeriske prognoser. Det er matematiske modeller, der
beskriver vejrets udvikling, fx atmosfærens vindforhold, de kommende 5-10
døgn. På basis af bl.a. ECMWF- eller HIRLAM-atmosfæremodellernes
numeriske prognoser udarbejder meteorologerne de egentlige vejrudsigter.
Af og til omtales disse vejrudsigter dog også som
vejrprognoser. |
R. Gå til
sidetop |
|
Radiosonde |
Ballon med måleudstyr, der under opstigning igennem atmosfæren
måler meteorologiske parametre såsom lufttryk, temperatur,
fugtighed
og vind, og
som transmitterer måleresultaterne via radiosignaler til en modtagestation
på Jorden. |
Regn |
Nedbør i form
af vanddråber. |
Regnbue |
Lysende flerfarvet bue med en radius på ca. 42 grader, dannet ved
sollysets brydning i vanddråber. Regnbuens centrum befinder sig altid i en
retning modsat Solen. Der kan dannes en sekundær bue med omvendte
farverækkefølge, i sjældne tilfælde optræder også en tredje
bue. |
Regnmåler |
Se
nedbørmåler. |
Relativ fugtighed |
Luftfugtigheden angivet i % i forhold til den maksimale fugtighed
ved pågældende temperatur. |
Rim |
Afsætning af iskrystaller dannet ved frysning af underafkølede
sky- eller tågedråber. |
Rimfrost |
Afsætning af iskrystaller dannet ved fortætning af vanddamp
(sublimation) på genstande. |
Rimtåge |
Tåge bestående af
underafkølede
vanddråber, der afsættes som rim på
overflader. |
S. Gå til
sidetop |
|
Sigmet |
Luftfartsoperationelle varsler om betydningsfulde (signifikante)
vejforhold. |
Sigtbarhed |
Afstanden til den fjerneste genstand - med en udstrækning på
mellem 0,5 grader og 5 grader - som man kan se i vandret
retning. |
Skt. Elm's ild |
En
mere eller mindre vedvarende og svagt lysende elektrisk udladning til atmosfæren
fra opragende objekter (kirkespir, lynafledere, skibsmaster o.l.) eller
fra (flyvende) luftfartøjers propeller, vingespidser o.l. |
Skyart |
Skyer inddeles i
arter, afhængigt af form, højde og udvikling. |
Skybase |
En
skys underkant; defineret som den laveste del af en sky eller et
skylag (se skyhøjde). |
Skyer |
Strukturer, der dannes i den nedre atmosfære ved fortætning
af vanddamp. De
består af "svævende" små vanddråber eller iskrystaller. Skyer kan også
indeholde større partikler af vand eller is såvel som ikke-vandige
flydende og faste partikler som dem, der indgår i røg, os eller støv. En
skys begrænsninger befinder sig der, hvor luftens grad af gennemsigtighed
mærkbart skifter, fra hvad der svarer til klar eller svagt diset luft, til
hvad der svarer til vanddråber eller iskrystaller. |
Skyhøjde |
Den lodrette afstand fra jordoverfladen til skyens
underkant. |
Skymængde |
Skymængden angiver, hvor stor en del af himlen der - set fra
observationsstedet - er dækket af skyer.
Skymængden, der angives for de enkelte lag hver for sig eller som total
skymængde, opgives i ottendedele eller procent. Total skydække på 0/8 (0
%) svarer til skyfrit, mens 8/8 (100 %) er overskyet. |
Skypumpe |
En
ofte voldsom hvirvelvind, der som en snabel strækker sig ned mod jord-
eller havoverfladen, og som udgår fra en cumulonimbussky.
På grund af det lave lufttryk i
kernen sker der her en kondensation
af vanddråber, der gør fænomenet synligt |
Slud |
Blanding af sne og regn. |
Slørskyer |
Se
cirrostratus. |
Smog |
Forurenet tåge. I stærkt
forurenet luft kan der dannes tåge selv ved en relativ
fugtighed på ca. 80%. Smog optræder typisk i luftforurenede byer i
forbindelse med en inversion. |
Sne |
Nedbør i form
af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug |
Snefygning |
Sne, som hvirvles
op af vinden. Lav
snefygning er fygning i under 2 meters højde, hvor der i de fleste
tilfælde ikke optræder sigtforringelse. Høj
snefygning (over 2 meters højde) giver derimod kraftig
sigtforringelse. |
Snestorm |
Udtryk anvendt om kraftigt snefald samtidig med stærk vind. |
Solautograf |
Instrument til måling af direkte
solstråling. Normalt opbygget med en glaskugle, der virker som linse,
hvorigennem solstrålerne fokuseres og brænder et spor i et stykke karton
med en timeskala. |
Solhverv |
Tidspunkt på året, hvor dagen (sommersolhverv eller Skt. Hans)
eller natten (vintersolhverv, 22. dec.) er længst mulig. Solen står da
lodret over henholdsvis Krebsens og Stenbukkens vendekreds. |
Solpletter |
Mørke pletter på Solen, forårsaget af hvirvler på Solens
overflade |
Solstråling |
Elektromagnetisk
stråling genereret i Solens overflade, hvor temperaturen
er ca. 5.700°C. Strålingen har som følge heraf sin højeste intensitet ved
de bølgelængder, som vi opfatter som synligt lys (hvilket i øvrigt viser,
at Solen må have skinnet stort set uændret gennem så lange tidsrum, at
synssansen har kunnet udvikle sig optimalt i forhold til sollysets
frekvensområde. Se evt. også diffus
solstråling og direkte
solstråling. |
Solvind |
Elektrisk ladede partikler, der konstant udsendes fra Solen.
Partikelstrømmen (Solens udladninger) varierer i en 11 års
cyklus |
Stabil luft |
Luft, hvori lodrette bevægelser hæmmes. Forekommer, når luftens temperatur
stiger eller aftager langsomt med højden (inversion).
I sådanne situationer vil temperaturfaldet i en opstigende luftmasse
(forårsaget af den udvidelse, der optræder pga. det lavere tryk) medføre,
at luftmassen bliver koldere og dermed tungere end den omgivende
luft. |
Standardatmosfære |
En
"kunstigt" defineret standardtilstand for atmosfæren
fastsat ud fra middelværdier af visse meteorologiske parametre. Ved
havoverfladen er trykket i standardatmosfæren 1013,25 hPa, temperaturen er
15°C, og fugtigheden er 0 %. Temperaturen aftager
0,65°C pr. 100 meters stigning indtil 11 km, hvorefter den
konstant er - 56,5°C. Luften er desuden altid tør, dvs. uden vanddamp. |
Stigningsnedbør |
Regn fra skyer dannet, når vinden tvinger luft op over bakker
eller bjerge. Opstigningen over terræn og den medfølgende adiabatiske
afkøling resulterer i kondensation
af vanddamp og
dannelse af nedbørskyer. Afhængig af atmosfærens stabilitetsforhold dannes
konvektionsskyer
eller stratiforme
skyer. |
Storm |
Vindstyrke
10-11 Beaufort;
25-33 m/s. |
Stratiforme skyer |
Skyer, der er
mere eller mindre lagdelte og ikke konvektionspræget |
Stratocumulus |
Lave lagskyer med
tydelig struktur. Undersiden normalt under 2 km over
overfladen. |
Stratosfære |
Lag af Jordens atmosfære
umiddelbart over troposfæren.
Strækker sig fra ca. 10 km til 80 km's højde. I stratosfæren er temperaturen
nogenlunde konstant overalt. |
Stratus |
Lagskyer
bestående af vanddråber. Kan give let nedbør. Højde
op til 2 km. |
Stråling |
Proces, der involverer en vekselvirkning mellem elektriske og
magnetiske felter, og hvorved energi transporteres gennem rum. Se elektromagnetisk
stråling. |
Strålingståge |
Tåge, dannet som
følge af afkøling af atmosfærens
nederste luftlag. Luften er afkølet ved kontakt med jordoverfladen, som på
grund af elektromagnetisk udstråling er blevet relativ kold. Fænomenet
forekommer derfor oftest i klare nætter, hvor energitabet er
stort. |
Sydlys |
Polarlys over
den sydlige halvkugle, også kaldet Aurora Australis. Se nordlys. |
Støvhvirvel |
Samme som "dust
devil". |
Støvregn |
Se
finregn. |
Subtropiske
højtryk |
Områder med højt lufttryk nord
og syd for
passatvindsbæltet, hvor Hadley-cirkulationens
nedsynkning finder sted. Det subtropiske højtryksbælte strækker sig mere
eller mindre sammenhængende rundt om Jorden ved ca. 25 grader nordlig og
sydlig bredde. |
Svag vind |
Vindstyrke
2 Beaufort;
2-3 m/s. |
Søbrise |
Lokal pålandsvind, der dannes i løbet af dagen pga. uens
opvarmning af hav og land. Søbrisen er kraftigst om eftermiddagen.
Optræder ofte i starten af sommerhalvåret, hvor havet endnu er relativt
koldt. |
Sørøg |
En
form for havtåge, der
dannes, når kold luft bevæger sig hen over et varmere hav. Havvandet
fordamper så at sige op i den koldere luft. |
T. Gå til
sidetop |
|
Taifun |
Andet ord for tyfon. |
Taf |
Meddelelse i kodeform, der benyttes til formidle
luftfartsoperationelle vejrudsigter for lufthavne. |
Temperatur |
Varmegrad - et udtryk for et stofs indre energi, som igen skyldes
dets molekylers svingninger eller uordnede bevægelser. Måles i grader (°)
på en skala (i Europa oftest Celsiusskalaen). |
Temperaturinversion |
Se
inversion. |
Termik |
Lodrette luftbevægelser (konvektion),
der opstår som følge af opvarmning af de nederste luftlag, enten ved
solindstråling, eller ved at kold luft føres (advektion)
over en opvarmet overflade. |
Termiske tryksystemer
|
Betegnelse for lavtryk, i
hvis lodrette akse lufttemperaturen er højere end i den omgivende luft
(termisk lavtryk), og højtryk, i
hvis akse temperaturen er lavere end i den omgivende luft (termisk
højtryk). Termale lavtryk dannes typisk over land på grund af
solopvarmning. |
Termograf |
Instrument, som løbende registrerer den målte temperatur
i form af kurver. |
Termometer |
Instrument til måling af temperaturen. |
Termometerhytte |
Hvidmalet skab med jalousivægge, der indeholder meteorologiske
måleinstrumenter. Hytten, der placeres 2 m over jordoverfladen, beskytter
instrumenterne mod såvel direkte solstråling
som varmestråling fra jordoverfladen. Jalousivæggene sikrer en ensartet
luftstrømning forbi instrumenterne. I daglig tale kaldet en engelsk
hytte. |
Termosfære |
Den "varme" sfære, hvor processer, forårsaget af Solens
ultraviolette lys, omdanner ilt
(O2) til ozon
(O3), hvorved der frigøres
energi, som opvarmer dette luftlag. |
Tidszone |
System, hvorefter Jordkloden opdeles for hver 15 længdegrader i
zoner, hvor klokken skifter en hel time. Disse zoner benævnes efter det
engelske alfabet "A - Z" (dog minus "J") således, at øst for Greenwich (se
UTC) ligger
zonerne "A" - "M", og vest for Greenwich ligger zonerne "N" - "Y", - og
det afsluttes med zone "Z" (zulu) på selve Greenwich-meridianen. Danmark
(og det meste af Vesteuropa) ligger således normalt i tidszone "A", men
skifter til zone "B" ved overgang til "sommertid". Vestgrønland ligger
tilsvarende normalt i tidszone "P", men skifter ved "sommertid" til "O".
Bemærk i øvrigt, at omkring "datolinien" ved 180. længdegrad er der to
"halve" tidszoner. Klokken er her den samme i begge zoner, men datoen er
forskellig. |
Tilstandsformer |
Alle stoffer kan optræde i fire forskellige tilstandsformer,
nemlig fast, flydende, luft- og plasmaform (plasmaformen er dog forbeholdt
grundstoffer ved ekstremt høje temperaturer og forekommer ikke naturligt
på Jorden). Hvilken form et stof indtager afhænger af dets karakter, af
dets temperatur
og af det tryk, som udøves på det. |
Torden |
Trykbølger, der skabes ved opvarmning af luften omkring et lyn. Når tordenen
rumler er det pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige dele
af lynkanalen. |
Tornado |
Meget kraftige skypumper,
der dannes i forbindelse med intense tordenbyger over udstrakte
landområder som f.eks. den amerikanske prærie. De meget kraftige vinde og
de ekstremt lave tryk i tornadoens centrum kan forårsage voldsomme
ødelæggelser. |
Transpiration |
Benyttes i meteorologiske sammenhænge mest om fordampning
fra planters overflade. |
Troperne |
Området imellem vendekredsene. |
Tropikluft |
Luftmasse,
hvis dannelsesområde er nær vendekredsene.
På den nordlige halvkugle trænger tropikluft ofte nordpå til højere
breddegrader. |
Tropisk kontinental
luftmasse |
Dannes i det subtropiske højtryksbælte (omkring 25. breddegrad)
over kontinenter. |
Tropisk maritim
luftmasse |
Dannes i det subtropiske højtryksbælte (omkring 25. breddegrad)
over havet. |
Tropiske cykloner |
Kraftige årstidsbestemte orkanlavtryk, dannet over hav nord og syd
for Ækvator
(ikke på Ækvator) som følge af høje vandtemperaturer (over 27°C) og høj
luftfugtighed. De har en begrænset horisontal udbredelse, men kan med ofte
meget voldsomme vinde og affødte høje bølger anrette store
ødelæggelser. |
Tropopause |
Hvor troposfæren
"standser" - skillefladen mellem troposfæren og stratosfæren. |
Troposfære |
Den nederste del af atmosfæren,
hvor temperaturen
falder med stigende højde. Er samtidig den del af atmosfæren hvor "vejret"
forekommer. Dens vertikale udstrækning er ca. 8-16 km afhængig af
breddegraden |
Trykflade |
Flade, hvori lufttrykket
overalt er det samme. |
Trykgradient |
Trykforskel pr. længdeenhed. Angives på vejrkort ved
hjælp af isobarer. Lille
isobarafstand angiver stor trykgradient og dermed kraftig vind. |
Trykhøjde |
Den højde en trykhøjdemåler viser, når den er nulstillet efter lufttrykket
ved jordoverfladen i standardatmosfæren,
1013,25 hPa. |
Tryktendens |
Størrelsen af lufttrykkets
ændring (normalt over en 3 timers periode). |
Tsunami |
Japansk ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske
jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske
cykloner. Kan være vanskelige at observere på det åbne hav, men kan
gøre overordentlig stor skade, hvor de rammer kysten. |
Turbulent
strømning |
Tilfældige partikelbevægelser i luft eller væske overlejret
hovedstrømmen - modsat laminar |
Tusmørke |
Perioden, hvor himlen er mere eller mindre oplyst før solopgang og
efter solnedgang. Der er tre definitioner på "tusmørke":
- Perioden fra
solnedgang til Solen er 6 grader under horisonten ("civil definition"),
- Perioden fra
solnedgang til Solen er 12 grader under horisonten ("nautisk
definition") og
- Perioden fra
solnedgang til Solen er 18 grader under horisonten ("astronomisk
definition").
Tilsvarende for
solopgang. |
Tusmørkeglød |
Den varierende farvning af himlen og af bjergtoppe før solopgang
og efter solnedgang. |
Tyfon |
Tropisk
cyklonstorm i Asien med vind af orkanstyrke. Se orkan. |
Tør torden |
Torden uden nedbør. |
Tøradiabatisk
proces |
Adiabatisk
proces for tør umættet luft. Processen bestemmer, hvor stor
temperaturstigningen hhv. temperaturfaldet vil være i opstigende eller
nedsynkende tør umættet luft, når der ikke sker varmeudveksling med
omgivelserne. Temperaturændringen i tør umættet luft andrager ca. 1°C pr.
100 meters højdeændring. |
Tørdis |
Dis forårsaget af talrige meget små "tørre" partikler i luften.
Lysets spredning i disse partikler bevirker, at fjernere mørke genstande
ses med et mere eller mindre blåligt skær og lyse genstande med en gullig
eller rødgul farve. |
Tørke |
Langvarig og unormal vandmangel grundet svigtende nedbør. Kan
både optræde sommer og vinter. |
Tøsne |
Faldende sne, som er våd på grund af begyndende smeltning (bør
ikke forveksles med slud, som er en
blanding af regn og sne). |
Tåge |
Skyer,
umiddelbart over jordoverfladen. I lighed med skyer består tåge af små
svævende vanddråber (eller ved iståge
iskrystaller). I modsætning til skyer ligger tåge i direkte kontakt med
det underliggende terræn. Pr. definition er sigtbarheden i tåge mindre end
1000 meter og tykkelsen mere end 2 meter over land, 10 meter over
hav. |
Tågedis |
Dis forårsaget af
talrige meget små vanddråber (ved meget lave frostgrader dog
iskrystaller), som svæver i luften. |
U. Gå til
sidetop |
|
Underafkølet vand |
Vand (tåge eller regn/finregndråber) med en temperatur under 0°C.
Tilstanden er ustabil og vandet fryser, når det rammer (rammes af) en
genstand. |
Ustabil lagdeling |
Det samme som instabil
lagdeling. |
Ustabil luft |
Luft, hvori lodrette luftbevægelser foregår let. Forekommer som
regel, hvor luftens temperatur
aftager hurtigt opefter. Der udvikles let termik og byger. |
UTC |
Engelsk forkortelse for "Universal Time Coordinated". Global
tidsangivelse, der refererer til sand soltid på nulmeridianen (= Greenwich
Mean Time (gmt) = tidszone "Z"). |
V. Gå til
sidetop |
|
Vanddamp |
Vand på luftform. En af vandets tre faser, flydende (vand), fast
(is) og
luftformig (vanddamp). |
Varm luftmasse |
Luftmasse,
som er varmere end den overflade, den bevæger sig henover. |
Varm okklusion |
Okklusion,
hvor koldluften på bagsiden af fronten er varmere end koldluften foran
fronten. |
Varmetorden |
Torden, oftest
fra isolerede enkeltstående cumulonimbus,
der opstår om dagen, som følge af kraftig solopvarmning. Mest almindelig
om sommeren lige over middag. |
Varmfront |
Grænse mellem en relativ varm og en relativ kold luftmasse,
hvor varm luft fortrænger kold luft. Frontfladen hælder fremover således
at den varme luft glider op over den kolde. Et optræk af en varmfront
karakteriseres af cirrusskyer,
der senere går over i lavere og lavere skyer og til sidst giver
regn. |
Varmsektor |
Område med varm fugtig luft mellem en varmfront og
en koldfront. |
Vejrkort |
Analyse af vejrsituationen ved hjælp af kort optegnet på grundlag
af synoptiske (samtidige) observationer af forskellige meteorologiske
parametre såsom temperatur, lufttryk, vind, skydække o.s.v. På vejrkortet
findes isobarer, fronter, højtryk, lavtryk, nedbørområder
m.m. angivet ved symboler og farver. Vejrkortet udfærdiges normalt hver
tredje time. |
Vejrstation |
Et
sted, hvorfra der foretages vejrobservationer. |
Vendekreds |
Breddegraderne henholdsvis 23½° N og S for Ækvator, som er det
nordligste og sydligste sted på Jorden, hvor Solen kan stå i zenit (dvs.
lodret over en iagttager på jorden). |
Verifikation |
Afledt af "verificere"; undersøgelse til bekræftelse af
rigtigheden af et udsagn eller en påstand. |
Vertical wind
shear |
Engelsk for lodret vindgradient;
vindændring pr. højdeenhed. Udtryk for, at vindændringen som funktion af
højden overstiger en vis størrelse |
Vertikal
sigtbarhed |
Lodret sigtbarhed - den lodrette synsvidde ind i et
uigennemsigtigt medium (som fx tåge eller skyer). |
Vestenvindsbæltet |
Område mellem det subtropiske højtryksbælte ved ca. 25 grader
nordlig bredde og det polare lavtryksbælte ved ca. 60 grader nordlig
bredde. Det er domineret af vestenvinde og lavtryk.
|
Vind |
Luftens vandrette bevægelse. |
Vindbyge |
Vindforøgelse på mindst 8 m/s (16 knob) med en varighed på mindst
et minut. |
Vindfane |
Den del af et vindmålersystem, som stiller sig efter vindens
vandrette retning. |
Vindgradient |
Vindændring pr. afstandsenhed. |
Vindhastighed |
Betegnelse for den vandrette hastighed hvormed luftmolekylerne
bevæger sig i forhold til omgivelserne. I meteorologiske sammenhænge
angives vindhastigheden oftest som en middelværdi over 10 minutter og
måles i m/s eller knob (sømil/time). Se også vindstyrke. |
Vindretning |
Den middelretning, hvorfra vinden blæser inden for
midlingsperioden. I meteorologiske sammenhænge angives vindretningen
oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i forhold til
geografisk nord. En sydvestlig vind er således en vind, der blæser, fra
sydvest mod nordøst (modsat konventionen for angivelse af retningen for
eksempelvis havstrømme og lignende). |
Vindstyrke |
I
modsætning til vindhastighed
er vindens "styrke" også afhængig af lufttætheden
og således et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve.
Vindstyrke måles i Beaufort. |
Vindstød |
Såvel positive som negative afvigelser fra middelvindhastigheden
af en varighed på højest 1 minut. Inden for dansk område er det praksis at
opgive vindstød som de højeste og laveste tresekunders middelhastigheder i
en given periode. |
Vindsystemer |
De
fremherskende vindsystemer på Jorden er:
- Nordøst- og
sydøstpassaten (hhv. 0-25°N og 0-25°S)
- Vestenvindsbælterne
(hhv. 25-60°N og 25-60°S ) og
- De polare
østenvindsbælter (hhv. 60-90°N og 60-90°S).
|
Vindvektor |
En
vektor, som udtrykker vindens (evt. middelvindens) retning og
hastighed. |
Vinkelhastighed |
Ved roterende bevægelser den vinkel, som et legeme drejer sig i en
tidsenhed |
Vulkansk aske |
Støv og partikler, som stammer fra vulkanudbrud. |
W. Gå til
sidetop |
|
Willy-willies |
Navn for tropisk cyklon ved
Vestaustralien. |
Wind shear |
Engelsk udtryk for, at vindgradienten
overstiger en vis størrelse. En hurtig og kraftig ændring af vindretning
og/eller styrke. |
WMO |
Engelsk forkortelse for "World Meteorological Organization" (Den
meteorologiske verdensorganisation under FN). |
Æ. Gå til
sidetop |
|
Ækvator |
Jordens ækvator er en cirkel på jordoverfladen, hvis plan går
gennem Jordens centrum og står vinkelret på dens
omdrejningsakse. |
Ækvatorial
luftmasse |
Dannes omkring Ækvator.
Vejret er præget af kraftige regn- og tordenbyger. |
Ø. Gå til
sidetop |
|
Ørken |
Område (enten meget varmt eller meget koldt) hvor den årlige
nedbør er under 250 mm. |